Author: danishtourguide

Pga. min ejendomsmæglers uansvarlige opførsel, havde jeg ikke blot mistet min oprindelige lejlighed, boet over tre uger på hotel, mistet tæt på $6000 … ja, nu skulle jeg tømme alt for at have råd til at betale indskud endnu en gang. Skulle jeg grine eller græde?

At køre ind til New York City var følelsesmæssigt meget stort for mig. Selvom der stadig var en snert af uvished i kroppen, så var vi så tæt på. At køre over George Washington Bridge, ind i Harlem, og ned af østsiden af Manhattan til Queens var stort. Jeg var taknemmelig men også godt “brugt”.

Køreturen til Mahwah var dejlig. Vi kørte ikke ad motorvejen, men mere af små veje. Jeg fornemmede landskabet, de små byer, de historiske, og gamle bygninger. Og så ramte jeg en Bambi! 🙁

Mens jeg gik forvirret rundt, spurgte min 4-årige mig: “Mommy, hvad er det nu du også hedder?” .. Jeg forstod ikke umiddelbart hans spørgsmål. “Nå ja, tour guide. Du sagde tour guides aldrig farer vild?”. Og jeg grinede og grinede over drengens ærlighed og observans.

Det var hjerteskærende at høre, hvordan de har mistet 75% af deres besøgende som følge af pandemien. Jeg kunne fortælle, at jeg har mistet 100% af mine kunder. Det gør ondt. …

For det var den første – og eneste gang – på vores tre uger tur over USA at baby havde en “puha-uheld” der krævede vask. Og så skete det lige præcist, så det kunne klares ved et besøgscenter. Heldigt, alligevel? 😉

Efter en god, oplevelsesrig dag i går var tanken egentlig bare at komme tættere på New York i dag. Og det var hvad der skete. Nogle ligegyldige stop efter mad, drikke og benzin men ellers bare krydse grænsen ind til Virginia og lede efter en magnet på en benzin station.

Vi stoppede ved et par af parkvejens “Overlooks” og ellers talte vi rigtig meget omkring sæsoner og dyr der bor omkring os. Vi legede en fjolleleg, hvor vi spurgte træerne dumme spørgsmål og de svarede os fjollet tilbage. Det fik mange grin frem hos den 4-årige dreng, når træerne svarede: “Fordi Markus slog en prut!

Hver dag, bad jeg til Gud om hjælp til at holde os sikre .. og vi kørte hele vejen fra Las Vegas til New York uden nogle problemer. Og den eneste skramme bilen fik, var fra en sten i Great Smoky Mountains

Nashville er en spænende by, men de oplevelser jeg var interesseret i at få, var ikke super børnevenlige. Så det blev kun til en kort køretur igennem, og så lige at se The Panthenon i Centennial Park.

I dag kørte vi ind i Alabama for at komme på Natchez Trace Parkway, som er en gammel skovvej på over 700 kilometer, der forbinder Nashville, Tennessee med Natchez, Mississippi. Vi skulle kun kører lidt af ruten, og den tog jeg som en smagsprøve på en oplevelse jeg gerne vil have i fuld – om nogle år når børnene er ældre.

Vi lyttede til guidens spændende fortællinger mens vi “sejlede op af åen” … eller, jeg mener, Mississippi River. Min søn fik nogle popcorn og sodavand, og blev meget ivrig da han hørte vores guide sige, at der havde været alligators i vandet.

straks kom en flot, sort ung mand springende for at hjælpe mig med baggage, klapvogn og børn op til anden sal. Min skandinaviske beskedenhed blev mødt af hans sydstatscharme og hans mange “Ma’am’s”. Det var så skønt.

I dag blev en ungpige drøm opfyldt, da vi besøgte Laura Ingalls Wilder husmuseum i Mansfield, MO. Selv min 4 årige dreng nød det.

… det gav mulighed for en lærerig samtale og resten af vores tur brugte vi begge ordet ‘museum’ flittigt omkring forskellige ting. Kan man for eksempel have et museum kun om biler? Ja. Om sodavand? Ja. Om legetøj? Ja. Om bussemænd? “Neeeeej, adddddd” sagde sønnike.

Så mange små ‘roadside’ attraktioner, er pga. Corona lukket midlertidigt eller permanent. Det er også i denne by, at de har et sært lille museum dedikeret til pigtråd. Det havde også lukket!

Så det var bestemt ikke med vilje, at jeg drejede til venstre på grøn men næsten blev smadret ned af en dyttende, modkørende varevogn. For det var altså ikke grønt for mig. Hovsa. Venter stadig på en bøde i posten.

Min søn sov igennem det, og jeg sad og skrålede alle de hjemmelavede kærlighedssange, jeg kunne finde på, for at berolige hende. Ligeså snart jeg så skilt mod et rasteplads, kørte jeg ind for at amme og berolige hende.