Dag 13 – 8 oktober 2020 – Rejsen fra Las Vegas til New York
Som tidligere nævnt, havde jeg en del bange tanker liggende i baghovedet, omkring den bolig som jeg havde sikret os i Queens, men hvor mange røde flag havde vist sig. Kontrakten sagde, vi skulle flytte ind 1 oktober. Så fik jeg besked om, at daværende lejere havde brug for mere tid til at fraflytte, fordi de eftersigende var ved at lukke et salg på et nyt hjem. Min ejendomsmægler, som er autoriseret forsikrede mig om, at han havde styr på situationen og han havde talt med de ejendomsmæglere der stod for, at lukke salget på det nye hjem. Det lød altså “ægte nok”. Men, jeg havde stadig ikke set nogen check på hverken min forudbetalte husleje, eller godtgørelse som jeg var blevet lovet.
Efter en god, oplevelsesrig dag i går var tanken egentlig bare at komme tættere på New York i dag. Og det var hvad der skete. Nogle ligegyldige stop efter mad, drikke og benzin men ellers bare krydse grænsen ind til Virginia og lede efter en magnet på en benzin station. Ja, det er den slags souvenirs vi købte undervejs. Magneter.
Umiddelbart 20 minutter før vi ankom på hotellet, mens vi kørte 130 km/t røg hele plastik-under-motor-tingen af. Ja, jeg kan stadig ikke helt finde ud af, hvad det hedder på engelsk og slet ikke på dansk. Plastikken der dækker motorrummet som løber rundt om hjulene? Anyways, det havde været løst allerede fra Arizona .. men så hørte jeg det pludselig ikke længere, så gik ud fra at det der var løst var røget af. Det gjorde det dog først nu her i Virginia og jeg så i bakspejlet hvordan det fløj tilbage og næsten ramte bilen bag mig. Det gav et gip i mig men heldigvis, ingen ulykker.
Hotellet vi boede på er et mere moderne, af Hilton’s hoteller. Tru By Hilton er også bedre til folk der er allergikere, idet der ingen gulvtæpper er på værelserne. Det er mere minimalistisk og “ungdommeligt”. Her er også område der indbyder til at “hænge ud” med sofaer, stole, borde og forskellige spil. Min søn synes the ‘fussball’ table var interessant.
Her havde vi en god aften, med fin udsigt og fjernsyn og mad bestilt hjem fra Applebee’s.
- Kan du li’ at læse med og vil du gerne støtte med en skilling kan du gøre det her: www.buymeacoffee.com/danishtourguide
- *Vores daglige oplevelser er baseret på, at jeg ikke ønskede at køre mere end 4-5 timer per dag, og ikke ville ankomme til vores hotel for sent (jeg kan ikke li’ at køre i mørke). Turen var spontan, og jeg tog udgangspunkt i rådgivning fra Henrik Lange og hans e-guides.
- Vil du blive opdateret når nye indlæg bliver publiceret? Tilmeld dig her: https://feedburner.google.com/fb/a/mailverify?uri=IheartNy