Springfield, MO til Jonesboro, AK

225 miles / 362 km – fra Missouri til Arkansas

Dag 6 – 1 oktober, 2020 – Rejsen fra Las Vegas til New York City

Siden jeg havde fået beskeden om, at nuværende lejere i min nye lejlighed ikke ville flytte ud indtil 14 oktober, tænkte jeg at vi ligeså godt kunne tage det lidt mere stille og roligt. Men vi var i Springfield og derfor var der en oplevelse, som jeg på ingen måder ville gå glip af.

Da jeg var en lille pige, læste jeg alle bøgerne af Laura Ingalls Wilder. Ja, alle ‘Lille Hus på prærien’ bøgerne. Jeg elskede dem. Jeg skrev endda en fristil om Laura, hendes familie, alle bøgerne … og i den fristil, skrev jeg også at min store drøm var at jeg en dag kunne tage til Amerika og se hvor hun boede henne. Hvad I ikke ved er, at hvis jeg havde haft mulighed for at vælge min datters navn – så havde hun heddet Laura.

Et af de steder, er lidt uden for Springfield, i byen Mansfield. Det var her bøgerne blev skrevet, og her hende og Almanzo levede størstedelen af deres liv sammen: http://lauraingallswilderhome.com/


Jeg var ellevild over, at husmuseet holdte åben til trods for Covid så der var ingen tvivl. Vi skulle besøge stedet! Jeg prøvede at forklare min søn, hvorfor det var vigtigt og hvorfor det var spændende. Heldigvis har jeg en meget sød, og interesseret lille dreng og han nød besøget og har siden vidst interesse for hvem Laura var. Det hjalp da også, at vejret var dejligt og at vi fik brugt vores ben og nød naturen efter flere lange dage i bilen.


Besøget er klapvognsvenligt, omend vi blev anbefalet at undgå at tage klapvognen med til stenhuset pga. de stejler bakker. Men lyttede mor efter? Nej. Heldigvis har jeg løbetrænet længe og bød udfordringen velkommen.


Efter Laura kørte vi, og kørte vi. Vi var allerede lidt flade pga den friske luft og natur, så børnene sov og jeg sad i min egen lille verden. Som vi kørte ind i Arkansas begyndte fornemmelsen for “the south”, at vise sig. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Det var ihverfald et anderledes landskab.

Nu er vi nået dertil, hvor alle hotellerne mere eller mindre lignede hinanden og alt jeg fokuserede på, var at få noget aftensmad i børnene og mig selv, og så sove! Jeg var også ked af det, for det var jo idag jeg skulle have overtaget min lejlighed i New York. Og der var stadig ingen klarhed over, hvornår jeg med garanti kunne. I morgen byder på nye oplevelser for nu var jeg gået i “standby-mode”. Jeg havde besluttet mig for, at lade være at tænke for meget over hvad jeg alligevel ikke kunne kontrollere men i stedet fokuserer på denne “once-in-a-lifetime” mulighed for at opleve landet.

Brugte 6364 Hilton Honors pointHampton Inn & Suites 2900 Phillips Drive, Jonesboro, AR 72401