Dag 2 – 27 september, 2020 – Rejsen fra Las Vegas til New York City
Ja, planen var jo at komme tidligt fra hotellet hver dag og tidligt op, kom vi. Men faktisk allerede fra anden dagen, blev det klart for mig at jeg er den type mor, der vil benytte at vi har et hotelværelse lige indtil check-ud tid.
Morgenmaden var ultra simpel, men alligevel rart at få en lille smule inden vi satte os i bilen.
Vi var ude omkring kl 10:00 og planen var, stærkt rådgivet af Henrik Lange (www.highways-usa.com) at tage til Winslow, Holbrook og Petrified Forest National Park hvorefter planen var at nå vores hotel i Albuquerque inden det blev mørkt. Ja, godnat, Maria. Det var altså på 2. dagen, at jeg lærte hvor vigtigt det er for mig, at undgå at køre i mørket! Det var også den eneste dag i alle tre uger, at lillesøster græd og græd efter mørkets frembrud. Jeg lærte, at så længe jeg når til hotellerne inden mørket ramte, så var både lillesøster og mor helt O-OKAY med at køre lange distancer.
Vi kørte igennem Winslow, hvor vi egentlig skulle have været ude og kigge men børnene sov og så vækker man dem ikke op. Næste stop var Holbrook, hvor vi skulle se Wigwam motellet. Det var sjovt for min 4 årige, men lidt skuffet at se hvor slidte bilerne er, fleste af dem uden luft i dækkene. Jeg ville ønske, man kunne passe bedre på nogle af de Roadside attractions som der er at finde, på Route 66 (Pandemi eller ej)
Derefter satte vi snuden mod Petrified Forest National Park, hvor vi med vores America the Beautiful pass (årskort) kom gratis ind. Her var fokus egentlig kun på at se dinosaur skelet/ben, som var fundet i området. Og så selvfølgelig nogle af de forstenede træstammer. Parken er så voldsomt stor, og så ualmindelig flot – mit kamera kunne bare ikke fange det skønne og specielle landskab godt nok.
Jeg blev lidt halvstresset over, hvor stor den national park trods alt var for vi kom ikke derfra før klokken var efter 17. Og skulle som sagt, hele vejen til Albuquerque i New Mexico. Derfor lavede jeg kune små pause stops og vi så ikke andet end landskabet der ændrede sig, meget pludseligt da vi kørte ind i New Mexico. Mere fladt og jorden/bjerge blev rød.
Det gik egentlig fint nok bare at køre. Men det var kun indtil det blev mørkt. Lige pludselig kom der vejarbejde, så vi måtte ikke kører vores normale 70 miles i timen. Min baby begyndte at græde, og jeg kunne ikke kører ind til siden for den ene vejbane var lukket. Min søn sov igennem det, og jeg sad og skrålede alle de hjemmelavede kærlighedssange, jeg kunne finde på, for at berolige hende. Ligeså snart jeg så skilt mod et rasteplads, kørte jeg ind for at amme og berolige hende. Ffter små 15 minutter kørte vi de sidste par miles til hotellet. HELDIGVIS var det den eneste gang, hun græd på den måde for ellers havde jeg nok været nødsaget til at gøre dagene endnu kortere.
At komme i seng den aften, efter små 570 kilometer, var bare det eneste vi alle tre kunne tænke på.
Vil du blive opdateret når nye indlæg bliver publiceret? Tilmeld dig her: https://feedburner.google.com/fb/a/mailverify?uri=IheartNy
Jeg modtager meget gerne, en “virtuel kop kaffe” her: www.buymeacoffee.com/danishtourguide