Dette indlæg af første del af 3 indlæg hvor jeg deler mine erfaringer med at finde bolig i New York.
Her kommer spørgsmålet til $100.000 … hvordan finder man en bolig i New York?
Du vil få forskellige svar, alt efter hvem du spørger men her er opskriften på min “første lejlighed” i New York anno 2011:
Fordi huslejer i New York City er ret høje, selv i de “billigere” nabolag så bor langt de fleste New Yorkere til leje. Lejelejligheder kan være administreret af byen (oftest public housing, socialt boligbyggeri, såkaldt “the projects”) til lavtlønnede borgere, men der er ventelister så lange. Eller de kan være almennyttige, en del af co-ops eller condominiums.
Sidstnævnte kræver ofte “board approval” (seperat ansøgning til bestyrelsen) men uanset hvilken rute du går (udover public housing, som jeg ikke har personlig erfaring med) skal du sende en ansøgning som kan koste alt fra $50-$400/$500 hvis ikke også meget mere for luxury rentals. Du kan vælge at gøre det selv, eller med en mægler. Da jeg fandt min første lejlighed i NY, gik jeg rundt i nabolaget og kiggede efter skilte med ‘Til leje’ på, ringede på et telefonnummer og blev henvist til en anden bygning. Der gik jeg ind fra gaden, daværende dørmand viste mig lejligheden, jeg ringede tilbage til udlejer og udfyldte en ansøgning og betalte 4 gange månedlig husleje i indskud, samt første måneds husleje (så altså 5 x $1250 i sin tid) Det var en dejlig bygning, og en dejlig lejlighed jeg kun fraflyttede fordi ejeren ville sælge. Bygningen var en condominium, altså privatejede lejligheder med en bestyrelse. Jeg husker ikke, at det var svært at blive godkendt af bestyrelsen den gang til trods for, at jeg kom uden social security number (personnummer) og uden arbejde i USA. Jeg var frisk “off the boat”, som man siger. I dag havde den nok ikke gået.
Faktisk, en sidebemærkning … bygningen har siden den gang skiftet bestyrelse, og at få ens ansøgning godkendt kræver at man betaler op mod $3000 i gebyrer, for at de behandler sagen. Men det fandt jeg først ud af, meget meget senere.
I kan læse mine indlæg (på engelsk) fra den gang:
I found a studio!
I found a studio! vol 2.
Jeg boede i den lejlighed i fem år, og flyttede kun fordi ejeren ville sælge. Derfor fik vi også den næste lejlighed, i Elmhurst, meget nemt. Ejeren bad hans property management, som jeg havde betalt husleje til i alle årene, om at skaffe en ny lejlighed. Jeg/vi blev godkendt baseret på vores fem års gode leje-forhold. Jeg blev kun i den lejlighed i et halvt år, hvorefter turen gik videre.
Den næste lejlighed, en 1-værelses, havde jeg i et år hvorefter jeg rykkede videre igen. Den blev jeg godkendt til, med en co-signer / kautionist. Jeg havde ikke høj nok indtægt, til at blive godkendt på egen hånd. Men med en kautionist blev jeg. Det kostede kun $300 i ansøgningsgebyr. Det er den løsning, de fleste må tye til, særlig hvis man kun er en voksen i husstanden.
Fra denne lejlighed, rykkede jeg mod Las Vegas hvor ansøgningsprocessen er lig, men der er de meget mere afslappede ift. selvstændige versus lønmodtagere. Det var derfor intet problem for mig, at blive godkendt til hele to lejligheder i min tid i Vegas.
Men hvad gjorde jeg så, da jeg nu ville flytte tilbage til New York – og så midt i en pandemi? Det var jo ikke ligefrem muligt, at komme ind fra gade og se lejligheden? Fik jeg en bolig? Det kan du læse mere om, i næste indlæg.
Kan du li’ at følge med? Har du lyst til at bidrage til en “kop kaffe” – så siger jeg af hjertet tak:
