(note fra 2020: Jeg tog dansk som enkeltfag på HF i Korsør i 2007/2008)
Her den anden dag mødte jeg for første gang i 4 uger et par minutter for sent. Da jeg kom til skolen, stod to af mine klassekammerater uden for døren og fortalte mig at der var optagelser i gang derinde.
Landet ligger sådan at min dansklærer, [Gert Duve Skovlund] har et lille “bijob” som manuskriptforfatter ved siden af sit lærerjob 😉 og hans nye film [En enkelt til Korsør] skal optages i vores by.
Folkene bag filmen, der kommer til at omhandle en lærer på VUC, synes det kunne være interessant at “Bag om filmen” ekstra materialet handlede om vores lille HF klasse i Korsør.
Jeg kunne vælge at gå ind og forstyrrer eller bare få lidt fravær. Folk der kender mig, ved at fravær skræmmer mig, så selvfølgelig afbrød jeg optagelserne, og gik ind.
Det var skægt at se hvordan vores lærer agerede, i forhold til når der ikke er kamera på.
Vi bevæer os omkring de forskellige genre inden for litteratur og er i øjeblikket i gang med lyrik.
Dagens lektie var da også noget så spændende som at skrive sit eget digt.
Og selvfølgelig skulle vi hver især op til tavlen og fremholde vores digt. Jeg havde, for sikkerheds skyld medbragt et par forskellige og da det var min tur følte jeg mig meget nervøs.
Men da jeg stod oppe ved tavlen (ja, jeg var den eneste der valgte at stå fremfor at blive siddende på sin plads) forsvandt nervøsiteten næsten og jeg fremholdte digtet “Amerika”
Mærkeligt nok roste min lærer mig for det og bad mig læse det igen. Jeg kunne da godt mærke lidt nervøsitet da kameraet var sat på mig. Men alligevel var det ikke værre.
Min lærer spurgte om jeg havde flere digte, og det havde jeg jo. Det endte med at jeg læste 3 forskellige op (Amerika, Red, Omvendt ligefremhed) og to af dem, blev jeg bedt om at læse endnu engang.
Da jeg var færdig gik kameramanden. Hvad betyder det? At han havde fået nok af vores middelmådige præsentationer eller at jeg lige gav ham det sidste nødvendige?
I pausen kom min lærer så hen til mig og fortalte bl.a. at han synes at mit arbejde var så originalt! Alle skribenter har brug for at høre at deres arbejde er originalt! Jeg blev rigtig glad!
Lidt bedre blev det da også, da han brugte mit digt “Amerika” gentagne gange dagen efter.
Og hvem ved, måske, hvis mit indslag kommer med på dvd’en er der en talentspejder der spotter mit utrolige originale talent?
😀 😀
Hehe. Anyways. Virkelig skæg oplevelse.